|
Linemaskinen - historien om de hjemmelavede liner og Helvedesmaskinen |
 |
 |
Tilbage i 70erne og 80erne kom den mest udbredte type liner til combat fra det engelske firma "Laystrate". Laystrate linen var snoet af 3 af pianotråde og fortinnet. Linen havde en diameter på ø 0,30 mm
I starten af firserne gik der rygter om at "Leystrate" ville stoppe produktionen. Samtidigt kom der nye regler om at line diameteren skulle være mindst ø 0.38 mm. |
 |
|
Vi var nogle piloter i Århus Linestyringsklub, ALK, der begynte at undersøge mulighederne for selv at fremstille liner. Ud fra en idé om hvordan en maskine til sådan en produktion skulle indrettes, byggede vi et intermistisk anlæg i klubbens lokale. Der var en masse problemer med at få de tre tråde snoet rigtig sammen og tinlodningen drillede også. Men efter nogle års (!) forsøg var de største problemer løst og maskinen kørte nogenlunde stabilt. Bjarne Schou arbejder med det roterende hovede |
 |
|
En tidlig udgave af linemaskiner i ALK´s klublokale. Bjarne styrer lodevand og tinbad medens Uffe klarer opspolingen og kvalitetskontrol. Henning Forbech og Uffe Edslev justerer en spole med råline. |
  |
 |
Spionfoto af linemaskinen i haven pÅ Konvolutfabrikken Royal. Sommeren 1994.
De tre tråde snoes sammen på maskinen i baggrunden, trækkes gennem tinbadet, køler af og vender via to ruller tilbage til opspolingsrullen. For at sikre en ensartet snoning var opspolingen og snoningsmaskinen koblet sammen og blev drevet af en elmotor. |
|
Snoningsmaskinens roterende hovede med tre spoler, opspolingsrullen med den færdige line og motoren med remtræk. Motor og gear var fra en gammel røremaskine. Bag på det roterende hovede var der et sæt kædehjul der holdt de tre små spoler i position under processen (kædehjulene er desværre ikke synlig her). Lyden var ret kraftig og meget mekanisk. Sammen med røgen fra tinbadet gav det anlæget tilnavnet: "Helvedesmaskinen" |
 |
|
Linen blev fortinnet i et 1 m langt tindbad. Tinbadet blev opvarmet af tre gamle kogeplader og et strygejern. Temperaturstyringen var ret primitiv. Et thermometer i tinbadet og en serie afbryder til de enkelte varmekilder. |
|
Senere på året blev hele anlæget flyttet ned i kælderen og tinbadet blev forsynet med en udsugning. Røgen fra denne udsugning holdt et blomsterbed uden for kældervinduet fri for "ukrut" i flere år ("ukrut" = alt biologisk liv !). Linemaskinen producerede ca. 20 km line før den blev pakket ned. Senere blev den foræret til "Progress Aero Works" i England (dem med PAW-motorene).
PAW var intereseret i at starte en lineproduktion og kunne bruge "Helvedesmaskinen" som et forsøgsanlæg. Det er jo helt sjovt at se hvordan et interimistisk forsøg i en modelflyverklub kan udvikle sig til en industriel produktion. |
|
Henning Forbech, 2/12 2008